Bierne

Bierne

 

 

Selvfølgelig skulle denne lille gut arbejde med bier, da han blev gammel nok!

 

 

 

Biernes hemmelige liv

(er navnet på en meget læsevenlig roman fra USA - af Sue Monk Kidd)

 

 

Bierne kan deles ind i forskellige familier. Der er:

Honningbier

Arbejderbier

Spejderbier

Droner

Dronning

 

Dronningen er en almindelig bi, der bare får speciel mad, der kaldes Gele Royale. Dronningen lever i ca. 5 år.

Hvert år vælges en bestemt farve - man får besked fra Biavlerforeningen - ud fra farven kan man så følge med i, hvor gammel dronningen er. Man indfanger dronningen og giver den en lille klat maling på ryggen - som neglelak.

 

Droner er særlig store mænd! De kan ikke stikke. Deres eneste opgaver er at parre sig med dronningen.

Hun flyver ud af boet og parringen foregår oppe i luften.

Så flyver hun ind igen, ser om boet er rent og pænt. Lægger et æg i en kube, der herefter forsegles. Hun lægger 2.000 æg om dagen.

Laverne udvikles til nye bier.

 

Dør dronningen eller flyver hun væk, fodres en ny bi op til dronning i løbet af 3 uger.

Eller - man kan risikere at hele boet flyver væk sammen med dronningen.

 

Spejderbierne flyver ud og orienterer sig om, hvor de bedste blomster er, kommer tilbage og fortæller honningbierne om i hvilken retning de skal flyve.

 

Honningbierne samler først pollen om foråret til larverne og senere samles honningen ind.

De har en honningmave. Dråberne overgives til en ny bi straks den kommer hjem til boet. Den kan overføres 15-20 gange og hver gang kommer der lidt enzym med i honningen.

 

Honningbierne skal flyve 1.000 gange for at samle 1 dråbe honning.

Derfor er biernes vinger slidt op i løbet af 3 uger.

 

Arbejderbierne forsegler kuberne med voks efterhånden som de fyldes med honning.

 

 

Der er mørkt i bistaderne, men bierne har et kompas i hovedet, så de kan finde ud af, hvad der er oppe eller nede.

 

Om vinteren hvor det er koldt klumper bierne sig sammen og holder en temperatur på 38¤

 

Om sommeren hvis det bliver for varmt, sendes de fleste bier udenfor. Resten begynder at ventilere (aircondition) og kan igen holde temperaturen på 38¤

 

Sværmer:

Hvis dronningen stikker af, følger hendes arbejdere med.

Man kan være heldig at indfange en ny sværm, som sidder i en klump omkring dronningen.

 

Bierne har hver deres duft og afviser altid andre ved indgangen til boet.

Skal man sætte to grupper sammen lægger man en avisside mellem kasserne.

Det vil bierne ikke finde sig i. De bider den i stykker og smider hver en lille stump ud ad boet. Samtidig når de at blive ”gode venner” og får læst avisen !

 

Honning slyngning!

To gange om året tager man honningen fra bierne.

Først skrabes voksen af alle tavlerne, herefter slynges honningen ud af de små kuber. Honningen opbevares i store "tønder". Der røres regelmæssigt - og pludselig en dag er honningen tjenlig til at komme på glas.

 

Kenneth er heldig - han har sin egen lille bifamilie!

 

Danske Lov af 1683

Bog 5

 

(Lov om bier findes i Christian den V´s lov… gælder stadig)

 

13. CAPITEL.

Om Bier og vilde Dyr

 

1. Hvo som Bier haver, hand skal selv vogte dem med Gierde, saa at anden Mands Fæ kunde dem ej nedkaste og spilde. End er Gierdet saa lavt, at anden Mands Fæ kand gange i Gaard og spilde dem, vide sig det selv, og fange ej anden Bod.

Den der har bier skal selv passe på dem med et gærde (hegn), så en anden mands dyr ikke kan få fat i dem, rive dem ned og tabe dem. Hvis gærdet er så lavt, at en anden mands dyr kan gå ind i gården og rive dem ned, burde ejeren selv vide det og får derfor ingen erstatning.

 

2. End vorder nogen Mands Fæ stunget til Døde uden for Mandens Biegaard, da bøde hand ikke derfor, der Bierne ejer.

 

Bliver en andens dyr stukket til døde uden for bigården, da skal ejeren af bierne ikke bøde for det (betale erstatning).

 

3. End vorder det stunget ihiel i Biegaarden, da gielde hand Skaden, der Bierne ejer, fordj hand hafde ej lovlig Lukke om sine Bier.

 

Men bliver dyret stukket ihjel i bigården, da er det ejeren af biernes ansvar, fordi han ikke har haft korrekt hold på sine bier.

 

4. Følger een Mands Bier anden Mands op, da skal den, som ejer di Bier, der opflye, med andre Naboer byde den anden Ejer Fællig til paa samtlig Bier; Vil hand ej det antage, og forkomme de Bier siden de andre, da tage hand skade for Hiemgield.

 

Flyver en mands bier efter en anden mands, da skal ejeren af de bier, der flyver efter de første, tilbyde den anden ejer at være fælles på samtlige bier. Vil han ikke acceptere dette og bliver bierne i det nye stade, må han tage følgerne af sin handling (får ingen erstatning/betaling for sine bier).

 

5. End flye nogen Mands Bier fra hannem, og hand følger dem af sin egen Gaard til Sæde i anden Mands Skov og Træ, da skal hand sige hannem til, som Skoven ejer, og kand hand dennem saa udfange, at hand ej fordærver hans Træ, da tage hand sine Bier. Det samme er og, om de flye paa anden Mands Huus.

 

Flyver en mands bier fra ham og han følger dem fra sin egen gård til en anden mands skov og træ, da skal han give besked herom til skovens ejer. Kan han fange dem uden at ødelægge ejerens træ, må han tage sine bier. Det samme gælder, hvis bierne samler sig på en anden mands hus.

 

6. End siger hand, der Træet, eller Huset, ejer, at Bierne ere hans egne og fra hannem fløjne, da bør hand det lovligen at bevise.

 

Siger den der ejer træet eller huset, at bierne er hans og fløjet fra ham, da skal han lovligt kunne bevise det.

 

7. End begær hand, som Træet eller Huset ejer, at den, som vil Bierne sig tilholde, skal (med Eed) bekræfte, at de ere hans egne, og hand dennem fulte, (da bør hand derpaa at giøre sin Eed.)

 

Den der ejer træet eller huset kan kræve, at den som påstår, han er ejer af bierne skal aflægge ed på, at bierne er hans og at han har fulgt efter dem. (at afgive ED på noget, var en alvorlig sag dengang)

 

8. Vil Bonden, som Træet ejer, ej fælde sit Træ, da stande Træet, og hand være Ejermand til Bierne, der dennem ejer, og, naar Træet fældis, have baade Honning og Bierne.

 

Vil bonden, som ejer træet, ikke fælde sit træ, da skal træet blive stående og biernes ejermand skal når træet fældes have både bier og honning.

 

9. Tager den, der Skoven tilhører, Bierne bort, da et det Tyverj, eller Ran. Det samme er og, om anden Mand tager dem bort; Dog skal hand, der ejer Bierne, sette Merke paa Træet, indtil det vorder hugget.

 

Tager den, der ejer skoven, bierne væk, da er det et tyveri eller ran. Det samme er tilfældet, hvis en anden mand tager bierne. Dog skal den, der ejer bierne, sætte et mærke på træet indtil det bliver fældet.

 

10. Føder mand vilde Dyr op, som Ulve- eller Biørne-Hvalpe, og de vorde løse, og anden Mand dræber dem, da bøder hand ikke derfor. End i Bondens Hævd maa de ikke dræbis, uden det skeer til at frelse sig selv, om de ville giøre Skade.

........................ osv......

 

Oversættelse efter bedste evne... Anne-Lise